Vegansk chokolade
Vegansk chokolade
Er du på udkig efter luksuriøst, vegansk chokolade, som kan tryllebinde dine smagsløg? Her på siden finder du udelukkende vegansk mørk chokolade i højeste kvalitet.
Vi anvender kun de bedste ingredienser og råvarer, som verden har at tilbyde, ligesom chokoladen produceres med udgangspunkt i gamle og stolte traditioner. Det sikrer, at vores veganske chokolader bl.a. bliver mere flydende i modsætning til andet kvalitetschokolade – og dermed opnår chokoladen en lækker karakteristisk konsistens.
Vegansk chokolade fra vores serie: Copenhagen Chocolate
Vores veganske chokolader hører under vores serie Copenhagen Chocolate, som bl.a. er kendetegnet ved at være såkaldt single origin chocolate. Det betyder, at alle chokoladebønnerne, der er brugt til at lave vores veganske chokolade, de kommer fra den selvsamme kakaoplantage. Således kan vi f.eks. spore den færdige veganske chokolade helt tilbage til de nøjagtige GPS-koordinater, hvor kakaobønnerne stammer fra.
For at sikre ensartede produkter, er single origin chocolate også vigtigt, da diverse miljømæssige faktorer, som jord- og vejrforhold, har en stor betydning for chokoladens færdige smag. Vi ved, at både jord- og vejrforholdene er optimale i den kakaoplantage, hvor kakaobønnernes høstes.
Vi ved også, at chokoladen stammer fra bæredygtige kakaoplantager, da vi samarbejder med Cocoa Horizons, som er en organisation, der bl.a. sikrer, at chokoladen bliver dyrket med hensyn til lokalmiljøet og naturen – og så sørger Cocoa Horizons også for, at arbejdsforholdene er i orden for den enkelte kakaobonde.
Hvad er vegansk chokolade?
Vegansk chokolade er 100 procent plantebaseret. Det betyder, at chokoladen ikke indeholder nogen former for animalske tilsætningsstoffer, herunder E-numre med animalsk oprindelse, eller mælk. Lige præcis vores veganske chokolade er desuden fri for gluten, sojabønner samt genetisk modificerede organismer.
Er du glutenallergiker eller laktoseintolerant, kan du således nyde vores veganske chokolade fra Selected Gourmet.
Laktosefri chokolade – vegansk chokolade med nødder
I vores sortiment af veganske chokolader finder du bl.a. vores serie af forskellige lækre nødder, som er overtrukket med vegansk chokolade. Tag f.eks. vores Piemonte hasselnødder Dark Purity, som er overtrukket med mørk, vegansk chokolade, hvor chokoladen har 100 procent kakaoindhold. Piemonte hasselnødder, som er blandt verdens bedste hasselnødder, er verdensberømte for deres sødlige, delikate smag, hvilket har gjort dem populære og eftertragtede blandt chocolatier og konditorer.
Du skal heller ikke snyde dig selv for at smage vores legendariske spanske mandler fra Valencia, som er overtrukket med single origin chokolade. Det kan f.eks. være vores Spanske mandler Dark Madagascar, hvor hovedparten af chokoladen er lavet af de noget sjældne Criollo-kakaobønner fra Sambrianodalen i Madagaskar.
Alt vores vegansk chokolade med nødder er pakket i flotte metaldåser, som efterfølgende kan benyttes til opbevaring af te, kaffe eller lignende.
Hvis du gerne vil have en klassisk chokoladeoplevelse uden nødder, finder du også tre forskellige veganske chokoladeplader i vores sortiment. Du kan vælge mellem: Dark Richness 70 procent, Dark Power 80 procent samt Dark Purity 91 procent.